windows, linux, macos, node js, npm, git, github

Downloads af node.js pakker er fordoblet på et år

Kilde 21-02-17 ~Et minuts læsning · 199 ord

Antallet af downloadede kode-pakker fra node.js.org er næsten fordoblet i løbet af det seneste år. I 2015 blev der hentet helt nøjagtigt 91.932.773, men det tal steg med 93 pct. til 177.188.140 i 2016. Det fremgår af en undersøgelse, som NodeSource har lavet på basis af oplysninger fra Git og GitHub.

Den kraftige stigning får forfatteren til at erklære, at 2015 var et godt år for den javascript baserede server-kode, men at 2016 blev det bedste år nogensinde.

Opgørelsen viser også, at en større del af de pakker, der hentes ned, lander på en Linux-maskine, mens færre havner på Windows. Linux-andelen er steget fra 57 pct. til ca. 23, mens Windows er faldet fra 36 pct. til ca. 14. MacOS ligger forholdsvist stabilt med de ca. 7 pct., der er tilbage, når de to store har været der.

Det er dog ikke blot brugen, der skyder kraftigt i vejret. Det samme gør antallet af bidragydere til videreudviklingen af javascript server-platformen. 476 er stødt til i løbet af 2016, hvor det var 242, der sluttede sig til i 2015. Altså også næsten en fordobling, fremgår det af artiklen.

Download 2016-undersøgelsen af brugen af Node.js. Download 2015-undersøgelsen af brugen af Node.js.